5-stjernede Trustpilot anmeldelser

Fri fragt ved køb over DKK 1.500

30 dages returret og 2 års reklamationsret

Swiss Made i samarbejde med familieejet schweizisk urproducent

Hos Versatime er Swiss Made meget mere end blot en certificering – det er et løfte om uovertruffen kvalitet, præcision og traditionelt håndværk. Alle vores ure er skabt i tæt samarbejde med vores schweiziske partner, Chrono AG, der med mere end 40 års erfaring er kendt for deres kompromisløse fokus på kvalitet og detaljer.

Chrono AG er et familieejet firma beliggende i Solothurn, Schweiz, i en ikonisk bygning, der tidligere husede en af landets ældste urmagerskoler. De sætter en ære i at levere ure, der opfylder de højeste standarder for både design og funktionalitet, og deres dygtige og faguddannede personale sikrer, at hvert ur bliver fremstillet med den omhyggelighed og præcision, som Swiss Made er kendt for verden over. Chrono AG benytter håndarbejde i en stor del af produktionen og den afsluttende kvalitetskontrol, og de sætter en ære i at levere et ordentligt produkt. Det er denne kompromisløse tilgang til kvalitet der har gjort, at vi har valgt at samarbejde med netop dem.

Alle Versatime ure er valgt i et design, som vi mener passer ind i den danske designtradition med enkle og stilrene produkter. Dette resulterer i eksklusive ure, der er både smukke og pålidelige. Hvert Versatime ur er produceret i begrænset oplag på maks. 2.500 stk., og alle modeller er unikt nummererede – en detalje, der gør hvert ur til noget særligt.

Når du vælger et Versatime ur, vælger du kvalitet og håndværk, der er skabt til at holde i mange år. Swiss Made er din garanti for et produkt, der kombinerer tradition og innovation med enestående præcision.

Læs om kvalitetskomponenterne der er i vores ure

Urkasse

Alle vores modeller er fremstillet med urkasser af rustfrit stål, der ikke blot giver et elegant udseende, men også sikrer holdbarhed og modstandsdygtighed over for korrosion.

Urværk

Hvert Versatime-ur drives af et præcist Swiss Made Quartz urværk fra enten Ronda eller ETA. Disse to schweiziske virksomheder er blandt de mest anerkendte inden for urværksproduktion. Ronda er kendt for at levere pålidelige og præcise quartz urværk, der bruges i kvalitetsure over hele verden. ETA er ligeledes en førende schweizisk producent, som gennem årtier har leveret højkvalitetsmekanismer til nogle af de mest prestigefyldte urmærker. Når du vælger et Versatime-ur, vælger du således schweizisk præcision og ekspertise.

Glas/Krystal

Alle vores ure er udstyret med enten Safirkrystal eller K1 Safirkrystal. Safirkrystal er kendt for sin exceptionelle modstandsdygtighed over for ridser og sikrer, at dit ur holder sig flot over tid. K1 Safirkrystal er et mineralglas med safircoating, som kombinerer mineralglassets fleksibilitet med safirens hårdhed, hvilket giver både robusthed og beskyttelse.

Armbånd

Vores modeller er enten med lænke eller læderrem. Modellerne med lænke er lavet af rustfrit stål, som både er slidstærkt og stilfuldt. Modeller med læderrem bruger ægte læder af højeste kvalitet, der giver et klassisk look og behagelig komfort.

Håndsamlede i Schweiz

Alle vores modeller er håndsamlede af faguddannet personale i Schweiz, hos vores tætte samarbejdspartner Chrono AG i den lille by Solothurn i det nordvestlige hjørne af Schweiz. Personalets fokus på præcision og håndværk, kan ses i det færdige produkt, hvor den flotte finish og robustheden tydeligt mærkes når man står med uret i hånden.

Swiss Made Guarantee

Alle Versatime-ure leveres med Swiss Made Guarantee fra vores samarbejdspartner Chrono AG, som er en garanti for, at uret opfylder de strenge krav for at kunne bære Swiss Made-mærket. Det betyder, at mindst 60% af produktionsomkostningerne er afholdt i Schweiz, at urværket er produceret i Schweiz, og at den endelige samling og kvalitetskontrol også finder sted i Schweiz. Dette stempel er din sikkerhed for ægte schweizisk kvalitet, præcision og pålidelighed.

Lær at forstå urbegreberne

Urkasse

Urkassen er det ydre hus, som beskytter urværket indeni. Hos Versatime er urkasserne fremstillet i rustfrit stål for at sikre holdbarhed og et stilfuldt udseende.

Diameter

Urets diameter refererer til bredden af urkassen, målt fra kant til kant. Diameteren har betydning for urets visuelle udtryk og komfort på håndleddet. Dameure har typisk en diameter på omkring 28-34 mm, herreure ligger normalt mellem 40-45 mm, mens unisex-ure ofte har en diameter på 36-40 mm, som giver en alsidig størrelse, der passer til både mænd og kvinder.

Urværk

Urværket er hjertet af uret, som driver viserne og holder tiden præcis. Hos Versatime bruger vi Swiss Made Quartz urværk fra anerkendte producenter som Ronda og ETA, hvilket sikrer præcision og pålidelighed.

Gangtid

Gangtid refererer til den tid, et ur kan gå, før det skal trækkes op (på mekaniske ure) eller have batteriudskiftning (på quartz ure). Quartz ure har typisk en lang gangtid på flere år pr. batteri.

Urskive

Urskiven er den flade overflade, som viserne bevæger sig over. Det er her, du finder time- og minutmarkeringerne, og ofte også datoviseren. Designet af urskiven er en vigtig del af urets æstetik.

Glas/Krystal

Dette er den beskyttende overflade, der dækker urskiven. Hos Versatime bruger vi enten Safirkrystal, som er ekstremt ridsefast, eller K1 Safirkrystal, som kombinerer styrken fra safir med fleksibiliteten fra mineralglas.

Bezel/Krans

Bezelen, også kaldet kransen, er den ydre ring, der omkranser urskiven. På nogle ure kan bezelen drejes og bruges til at måle tid, for eksempel på dykkerure.

Kronograf

En kronograf er en type ur, der fungerer som et stopur med ekstra funktioner til tidtagning. Udover at vise den normale tid er en kronograf udstyret med en eller flere små skiver, der bruges til at måle sekunder, minutter og endda brøkdele af et sekund. Den aktiveres, stoppes og nulstilles typisk ved hjælp af trykknapper ved siden af kronen. Kronografer er ideelle til tidstagning under sportsaktiviteter og giver uret et teknisk og funktionelt udseende. Hos Versatime tilbyder vi både ure med og uden kronograf.

Tachymeter

Et tachymeter er en skala, der normalt er placeret på bezelen eller rundt om urskivens kant. Det bruges til at måle hastighed baseret på tid og afstand. Ved at starte og stoppe chronografen kan du måle, hvor hurtigt noget bevæger sig over en kendt afstand, som for eksempel en bil på en racerbane.

Krone

Kronen er den lille drejeknap på siden af uret, som bruges til at justere tiden og, i nogle ure, datoen. Kronen kan også bruges til at trække urværket op på mekaniske ure. På dykkerure med høj vandtæthed er kronen ofte ekstra sikret med skruegevind.

Armbånd

Urets armbånd er det, der fastgør uret til dit håndled. Hos Versatime tilbyder vi armbånd i rustfrit stål for et moderne og slidstærkt look, samt læderremme i ægte læder, som giver en klassisk og elegant stil.

Datoviser

På ure med datofunktion er datoviseren en ekstra skive eller et lille vindue, der viser dagens dato og opdateres automatisk dagligt.

Har du spørgsmål til vores ure?